BADEVÆRELSE

Det rette badeværelsestilbehør er med til at løfte helhedsindtrykket på badeværelset. Derfor taler vi også om de betydningsfulde detaljer. Se vores badeværelsestilbehør, der med sine rene linjer samler indretningen på badeværelset – og oplev, hvordan en gennemført og stringent designlinje kan bidrage til at løfte hele designoplevelsen.

Stilrent badeværelsestilbehør bidrager til det samlede indtryk

Et velindrettet kontor eller en stemningsfyldt hotelindretning kræver, at der er lagt kærlighed og omtanke i de små detaljer – også på badeværelset. Ellers risikerer vi at tabe det gode helhedsindtryk på gulvet. En velkendt faldgrube i indretningsdisciplinen er nemlig at lægge alle kræfter i de rum, hvor vi opholder os mest og ikke fokusere tilstrækkeligt på de øvrige rum som netop badeværelset.

Skal den samlede designoplevelse løfte sig over det gennemsnitlige, er det vigtigt at gennemtænke alle rum i indretningsprojektet – også badeværelset. Derfor har vi hos FROST udviklet et sortiment af stilrent badeværelsestilbehør, der både opfylder praktiske funktioner, er udført i smukke og holdbare materialer og ligger i tråd med den danske og nordiske designtradition.

 

Vælg det badeværelsestilbehør, der komplementerer rummet bedst

For at tage højde for forskellige indretningsstile og -præferencer tilbyder vi hos FROST vores badeværelsestilbehør i en lang række forskellige materialer og udseender. Du finder derfor vores interiør i både børstet og poleret stål, børstet og poleret guld samt børstet og poleret kobber, ligesom vi tilbyder mat hvid, mat sort og børstet sort. Fælles for alle materialer er en smuk finish og en overflade, der er behagelig at røre ved og udstråler gennemarbejdet kvalitet.

Det giver dig gode muligheder for at vælge præcis det materiale, der harmonerer bedst med rummets øvrige indretning som for eksempel armaturer, møbler samt farve og materialer på vægge og gulv. Måske skal du indrette et badeværelse med relativt neutrale farvetoner og ønsker et iøjnefaldende touch af guld eller kobber – det kan også være, at badeværelset er indrettet med farvede klinker og tekstiler, og du derfor har brug for enkelt og afdæmpet badeværelsestilbehør i stål, hvid eller sort.

Tidløst dansk design forenet med praktik og komfort

Hos FROST er det ikke kun æstetikken, der er i højsædet. Lige så vigtigt er det, at alle dele af vores kollektioner er brugbare i hverdagen og lever op til den funktionalitet, vi forventer af dem. De høje krav til funktionalitet gælder, uanset om vi designer en sæbeholder til bad, et badeværelsesspejl, en håndklædekrog eller en hylde. Design fungerer ikke uden funktionalitet og omvendt – og netop derfor lægger vi så stor vægt på begge dele hos FROST.

Derudover er der spørgsmålet om komfort; forenklet kan man sige, at det gode interiør og dermed også badeværelsestilbehør forener både design, funktionalitet og komfort. På den måde taler vores interiør til flere sanser – det skal være indbydende og æstetisk at se på, føles behageligt at røre ved og være komfortabelt at bruge.

Inspireret af den danske og nordiske designtradition

Vi har en stor kærlighed til dansk og nordisk design med deres rene linjer og enkle æstetik. Derfor har vi slået os sammen med de dygtigste danske designere, der fører de stolte designtraditioner videre i alle dele af vores interiør.

Det smukke ved et enkelt og stilrent design er, at det naturligvis kan kombineres med en enkel indretning for at skabe en rolig stil med rene linjer – men det kan også kombineres med en mere ekspressiv indretning og skabe en rolig og afbalanceret modvægt. Det gælder ikke mindst for vores badeværelsestilbehør, som af samme årsag er en elegant tilføjelse på badeværelser af ganske forskellig karakter.