SÆBEDISPENSERE TIL VÆG

I det store billede er det de små detaljer, der betyder noget. En sæbedispenser til væg i den helt rette afstemte farve og det rette materiale kan gøre en stor forskel på badeværelset eller i køkkenet. Derudover er den praktisk og frigør plads på bordet eller ved håndvasken.

En væghængt sæbedispenser signalerer opmærksomhed på detaljen

Hvis du skal løfte en indretning fra god til exceptionel, skal du have fokus på alle de små detaljer, der ved første øjekast kan virke mindre vigtige, men som til syvende og sidst er afgørende for helhedsindtrykket. En sæbedispenser hører til i den del af badeværelsesinteriøret, der kan fuldende en indretning gennem fokus på detaljer af høj kvalitet. I kombination med andet badeværelsestilbehør i samme stil og materiale er en enkel og æstetisk væghængt sæbedispenser uundværlig for at skabe et indbydende badeværelse med en designmæssig rød tråd.

Sæbedispenseren er måske ikke det første, du ser, når du træder ind på badeværelset på kontoret, hotellet eller i butikken. Men alle besøgende bruger den, og den vil derfor alligevel spille en stor rolle. Ikke mindst designmæssigt. Det samme gør sig gældende for sæbedispensere placeret i køkkener, hvor der også er behov for et højt niveau af hygiejne og dermed hyppig brug af håndsæbe.

En sæbedispenser til væg, der forener design og funktionalitet

Når du indretter et badeværelse eller et køkken med øje for de enkle og æstetiske detaljer, kommer designet af den væghængte sæbedispenser i første række. Det betyder dog ikke, at du behøver at gå på kompromis med funktionaliteten – hos FROST er tanken om at forene design og funktionalitet nemlig dybt forankret i vores DNA. En elegant sæbedispenser mister hurtigt sin værdi, hvis den ikke er i stand til at dosere hensigtsmæssigt, eller knappen ikke er behagelig og let at trykke på. Vi designer interiør, der ikke kun har et tidløst og enkelt design, men som lader netop æstetik og praktiske funktioner gå hånd i hånd.

Fordelen ved en sæbedispenser til væg er foruden at frigive plads på bordet eller ved håndvasken, at der er tale om en mere hygiejnisk løsning, fordi der ikke kan samle sig snavs omkring eller under dispenseren. Vær opmærksom på, at flere af vores væghængte sæbedispensere udelukkende er beregnet til pH-neutral håndsæbe og derfor ikke bør monteres i brusekabiner eller baderum.

Vælg den væghængte sæbedispenser, der komplementerer din indretning

I vores udvalg af sæbedispensere har vi lagt vægt på, at du skal have alle muligheder for at finde det rette materiale til netop den indretning, sæbedispenseren til væg skal passe ind i. Vi tilbyder således både sæbedispensere i poleret og børstet stål, kobber og guld samt mat sort, børstet sort og mat hvid. Materialerne føres igennem hele vores sortiment af badeværelsestilbehør, så du kan indrette et helt rum med de samme materialer i alt lige fra den væghængte sæbedispenser til pedalspanden og håndklædekrogene. Det er som bekendt i de små detaljer, den virkelig gennemførte designoplevelse opstår, og derfor har vi tænkt på alt i badeværelsesinteriør i vores kollektioner.

Når du har valgt det rette materiale, kan du også skabe variation i udtrykket med sæbedispenserens formgivning. Du kan vælge en væghængt sæbedispenser, der bruges ved et let tryk på toppen, og hvor sæben kommer ud af en tud øverst – som på de fleste klassiske sæbedispensere. Derudover findes modellen, der betjenes med en knap på forsiden, og hvor sæben kommer ud nederst. Denne model kan du få i både en cylinderformet og en kvadratisk model, alt efter hvilket udtryk du leder efter.