SÆBEDISPENSERE
En stilren sæbedispenser, der taler samme designsprog som det øvrige interiør på badeværelset, er uundværlig for indretningen af et badeværelse eller køkken med rene linjer og en klar vision. Hos FROST finder du sæbedispensere til bord og væg, der alle udmærker sig ved at forene nordisk designtradition med funktionalitet og hygiejne.
Hvor skal sæbedispenseren placeres?
I vores sortiment af enkle sæbedispensere kan du vælge mellem væghængte modeller og dem, der skal stå på et bord eller badmøbel. Hver har de deres eget udtryk og fordele, hvilket gør dem velegnede til forskellige formål.
Indretter du et toilet på et hotel, et konferencecenter, galleri eller noget helt fjerde, er sæbedispenserne til montering på væggen et populært og ofte praktisk valg. Når først de er monteret, bliver de siddende, hvor de er – og det er let at bevare et både pænt og hygiejnisk miljø at vaske hænder i. Samtidig optager de ikke plads på bordet eller ved håndvasken, hvor der sommetider ikke er meget plads at give af. Med til de væghængte sæbedispensere følger både et låg med og uden lås.
Sæbedispenserne til at placere på bordet er derimod den mere fleksible løsning, hvor du ikke er bundet af én placering. Den kræver ikke montering og er den løsning, mange foretrækker i deres private hjem.
Vælg en sæbedispenser i det rette materiale
Et velindrettet badeværelse eller køkken, der udstråler sans for detaljen og et gennemtænkt koncept, er kendetegnet ved blandt andet gennemgående materialer. Både badeværelset og køkkenet er ofte kendetegnet ved blanke overflader i form af armaturer, dispensere og holdere af forskellig slags – og her er der rig mulighed for at skabe en rød tråd i dit designkoncept.
Derfor fås både vores sæbedispensere og store dele af det øvrige interiør til badeværelse og køkken i en række forskellige materialer med forskellig finish. Vælg mellem stål, guld og kobber i enten en blank eller poleret finish. Vi tilbyder også børstet sort samt mat sort og hvid. Vi ved, at tilbehøret på badeværelset skal leve op til mange krav med hensyn til design, hvor det skal afstemmes i forhold til gulve, vægge, farver, teksturer, møbler og det øvrige tilbehør. Netop derfor har vi valgt at føre så mange forskellige materialer – du finder altid en sæbedispenser, der enten taler samme sprog som den øvrige indretning eller skaber en interessant modvægt.
Hvor nordisk designtradition og funktionalitet går hånd i hånd
Hos FROST tror vi på, at en af måderne at skabe fremdrift på er ved at samarbejde med de dygtigste eksterne designere og arkitekter. Kendetegnende for vores designsamarbejder er den nordiske designtradition, der går igen i alt fra sæbedispensere til spejle og hylder. Vi hylder det stringente og minimalistiske og alle de muligheder, det enkle design giver i indretningen. Samtidig er funktionaliteten i højsædet – et smukt design med praktiske funktioner er selve kernen i vores filosofi.
Med møbler, interiør og tilbehør i et stringent og stilrent design kan du gå i flere retninger. Du kan skabe en komplet minimalistisk indretning, hvor der også i farvevalg og det øvrige interiør er lagt en minimalistisk stil med rene linjer. Du kan også bruge det minimalistiske design til at komplementere og nedtone en mere ekspressiv indretningsstil og dermed skabe balance i indretningen.
Vi forener det stringente design med det funktionelle og praktiske. Gå på opdagelse i vores sortiment ved at se på en bestemt finish eller en bestemt serie, hvor designet er nøje afstemt i alle elementer. Du kan også finde inspiration i vores referencer eller kataloger til dit næste indretningsprojekt.