GALLERIHYLDER
En gallerihylde er en æstetisk og praktisk måde at fremvise de genstande, du gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed. Den gør det let at udskifte dekorationerne på væggen, hvad enten du vil udstille fotos, tegninger eller små nipsgenstande. Se udvalget her.
Brug en enkelt eller flere gallerihylder
Nogle steder er en enkelt gallerihylde det helt rigtige valg til at fremvise et par billeder, tegninger eller dekorative nipsgenstande. Vælger du en lang gallerihylde på en meter, har du plads til adskillige genstande, og du kan også altid skifte dem ud efter behov. Det kan også være, at du har et lille stykke væg, der mangler udsmykning. Med en gallerihylde får du en fleksibel mulighed for at tilpasse det udtryk, du ønsker at skabe i rummet.
Du kan også opnå et dynamisk udtryk ved at placere flere gallerihylder i umiddelbar nærhed af hinanden. Måske har du en serie af malerier eller plakater, du gerne vil præsentere i sammenhæng, og her kan en serie af gallerihylder være løsningen. De kan hænges sirligt på rækker eller over og under hinanden, eller du kan vælge et mere uorganiseret udtryk. Det kan især være interessant at placere gallerihylderne med et mere tilfældigt udtryk, hvis du har en stor flade til rådighed at arbejde på.
Gallerihylde i sort eller hvid, der er skabt til at fremhæve dine yndlingsgenstande
Vores gallerihylder er tilgængelige i en mat sort og en mat hvid version. Det giver dig mulighed for at lege med forskellige udtryk – ofte vil du sikkert have en hvid væg til rådighed, og du vil dermed få mulighed for at vælge en hylde, der danner kontrast til væggen eller en hylde, der går mere i ét med sin baggrund. Hylderne er produceret i aluminium og fås i forskellige længder, hvilket giver dig endnu flere muligheder for at sammensætte en unik konstellation af hylder.
Også farverne på de billeder eller genstande, du ønsker at udstille, kan påvirke dit valg af farve på selve gallerihylden. Måske synes du, at sorte rammer også kræver en sort gallerihylde for at skabe sammenhæng – eller måske skal de placeres på en hvid hylde, der ikke konkurrerer med billederne om opmærksomheden. Med dit valg af farve kan du skabe helt forskellige udtryk og lege med både tone i tone-udtryk og kontraster.
Et enkelt formsprog med fokus på funktionalitet
Hos FROST er vores filosofi, at stilrent design skal gå hånd i hånd med funktionalitet og brugbarhed. Vores design trækker tråde til den danske og nordiske tradition for rene linjer og et stringent udtryk – og vi samarbejder kun med de dygtigste designere og arkitekter om at nå den standard, vi mener, designinteriør skal have.
Derfor finder du hos os kun gallerihylder, der er gennemtænkte ned til sidste detalje. De er beregnet til at udstille kunst og pyntegenstande, men de er også en æstetisk tilføjelse til rummet i sig selv. Skal du yde dine udstillede kunstværker retfærdighed, er det i vores optik vigtigt, at kvaliteten skinner igennem helt ned til den gallerihylde, du har valgt at fremvise dem på.
I serien UNU, som vores gallerihylder er en del af, finder du også et stort udvalg af designinteriør med andre formål – men fælles for det hele er, at det taler samme sprog og kan bruges til at opbygge et gennemtænkt designkoncept helt ned til tøjbøjler, kroge og spejle. Det gør det let for dig at skabe den sammenhæng i indretningen, som er så vigtig for at skabe et harmonisk rum, der er behageligt at opholde sig i.