SKOHYLDER
Hvad end du er på udkig efter praktisk opbevaring af sko, eller du ønsker at fremvise din kollektion af flotte hæle eller fede sneakers, kan du være sikker på at finde skohylder hos FROST, der kombinerer et praktisk design med en minimalistisk æstetik. Vi har skohylder, som passer perfekt til din indretning uanset din smag.
Den dobbelte plads med en dobbelt skohylde
Når du skal vælge mellem alle vores elegante skohylder, er det altid vigtigt, at du overvejer, hvad skohylden skal bruges til, og hvor meget plads du har tilgængelig. Hvis du har begrænset plads ved entréen, kan du altid bruge vores dobbelte NOVA-skohylde på 60 cm, hvis du ønsker et opbevaringsmøbel med ekstra opbevaringsplads. Denne skohylde er især nyttig, hvis du har mange sko, støvler og andre typer fodtøj at organisere. Med to hylder kan du adskille skoene efter brug, sæson og type, så du nemt kan finde det rigtige par, når du har brug for det. Hvis du vælger at hænge skohylden op, kan du dermed spare på gulvpladsen og udnytte væggene, så du også har plads til flere skohylder ved siden af eller over hinanden. Har du brug for endnu mere plads til hylderne, har vi den samme NOVA-skohylde på 100 cm.
Vores NOVA-skohylder har et enkelt design, der hurtigt tilføjer et luksuriøst strejf til indretningen. Hylden kan nemlig fås i følgende finish, som kan sammensættes med matchende elementer fra FROST:
- Mat sort
- Mat hvid
- Børstet stål
- Poleret stål
- Poleret stål og mat sort
- Poleret stål og mat hvid
- Poleret kobber og mat sort
- Poleret kobber og mat hvid
- Poleret guld og mat sort
- Poleret guld og mat hvid
Dermed kan du vælge selv, hvilken skohylde, der passer bedst med resten af interiøret ved entréen. Du kan få den i en helt ens finish såsom de matte farver og børstet eller poleret stål. Har du til gengæld andre møbler og dekorative elementer i poleret kobber eller guld, kan du vælge en af de skohylder i samme udtryk med en hvid eller sort gavle.
Hvis du vil bruge NOVA-skohylden på gulvet, kan du med fordel tilkøbe vores hyldefødder i sort for at undgå ridser og skader.
En mere luksuriøs skohylde i vores prisvindende RADA-design
Nordisk design kendetegnes måske ved et stilrent design, som er yderst alsidigt, men bare fordi noget er enkelt, betyder det ikke, at det ikke kan tilføje et luksuriøst strejf til indretningen – hos FROST tror vi på, at “less is more”. Og dette kan ses i vores skønne RADA-skohylder. De kan fås med enten sort eller hvid bagplade, hvor selve stangen, der pryder hylden, kan fås i sort med detaljer i enten poleret stål, kobber eller guld. Denne stang gør det muligt for dig at placere dine sko på to forskellige måder, så du kan stille dine sneakers direkte mellem stangen, eller du kan stille højhælede støvler og stiletter over stangen. Dermed kan du opbevare alt dit fodtøj på en praktisk og sikker måde.
Vores skohylde i RADA-designet kan fås som enten 60 eller 100 cm bred og kan bruges sammen med vores UNU-hattehylde, hvis du ønsker at skabe et harmonisk udtryk ved entréen eller garderoben. Med dens egen garderobestang, som kan fås i samme typer finish som ved skohylden, har de et design, der minder om hinanden.
Vis skoene frem med vores moderne UNU-skohylde
Har du en fed sneakerkollektion, som du gerne vil vise frem på soveværelset eller måske endda i stuen, kan vi anbefale vores udvalg af UNU-skohylder. De kan fås i de følgende størrelser:
- Bredde på 30 cm
- Bredde på 60 cm
- Bredde på 100 cm
Dermed kan du vælge den størrelse, der passer bedst til dine behov. Skab en unik og iøjnefaldende indretning med flere UNU-skohylder på 30 cm, som du kan hænge i forskellige højder, hvor hver sko får sit eget fokus. Har du et stort walk-in closet, hvor der skal være plads til flere slags sko, kan du altid vælge UNU-hylden på 60 cm eller 100 cm. Dermed kan du få flere par sko på hver hylde.
UNU-skohylden har et ultramoderne design med rene linjer og en flad overflade, der er velegnet til at opbevare dine sko på dekorativ vis, og så kan den fås i enten et mat sort eller mat hvid finish. Er rummet i lyse nuancer med vægge i hvid, lysegrå eller himmelblå, kan du altid bruge en skohylde i sort for at skabe en interessant kontrast, hvorimod en hvid skohylde vil tilføje et lyst element til vægge i mørkere nuancer.
En simpel skandinavisk stil med et strejf af elegance
Hos FROST får du møbler og tilbehør, der er udarbejdet i en moderne, nordisk interiørstil, der fokuserer på at sammensætte tidløse elementer med et praktisk design. Vores skohylder er derfor en elegant tilføjelse til din indretning, samtidig med at de kan gøre din dagligdag lidt nemmere, da de giver dig mulighed for at opbevare og organisere dit fodtøj.
Har du brug for ekstra inspiration til, hvordan du kan bruge vores udvalg af skohylder i indretningen af dit hjem, kontoret, butikken eller hotelværelset, er du mere end velkommen til at udforske vores kataloger. Du kan også altid besøge vores showroom i København og Hadsten, hvis du ønsker en personlig vejledning af vores skønne og dygtige personale.